Ibis terapi tilbyder som udgangspunkt klassisk samtale terapi og kognitiv terapi, som en hjælp til at løse de fleste hverdagsproblemer og personlige kriser.
Hvis man udfordringer der reagerer trægt på klassiske tilgange, eller er nysgerrig på noget mere, så kan jeg også tilbyde mere spirituelle tilgange, og terapeutisk integration af psykedeliske oplevelser.
De fleste klienter kommer primært fra området omkring Sorø, Ringsted, Næstved og Slagelse, men enkelte kommer langvejs fra.
Hvem er jeg
Jeg hedder Per. Jeg har beskæftiget mig med terapi, personlig udvikling og filosofi i over 30 år.
Jeg er født ind i, og har overlevet en dysfunktionel familie, præget af psykisk sygdom. Min nærmeste familie havde svære diagnoser som skizofreni, borderline, narcisisme og manio-depressiv.
Jeg begyndte selv i terapi da jeg var ung, og tog senenere en psykoterapeut uddannelse med par-familie og misbrugs overbygning.
I mit voksne liv har jeg arbejdet med terapi i privat praksis. Og arbejdet på diverse bosteder med målgrupper som misbrug,skizofreni, dobbelt diagnoser, udviklings hæmmede, downs-syndrom, autisme mm.
I de første mange år, som terapeut, fokuserede jeg på forskellige værktøjer til forskellige lidelser. Der var værktøjer til traumer, til angst, til konflikter, til følelser osv. Værktøjerne har jeg stadig, men i dag fokuserer jeg mere på, at klienten selv finder løsningen gennem indre oplevelser.
Specialer
Jeg arbejder gerne terapeutisk med de fleste problemer, men har særligt interesse og erfaring indenfor;
- Angst
- Stress
- Traumer og tidlige oplevelser
- Livs-kriser og personlig udvikling
- Depression
